Sektionsleder til ”Grundvand & Forureningskilder” i Vand Plan [Denmark]


 

$ads={1}

HOFOR leverer hver dag drikkevand til cirka 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vandforsyningen er i gang med en stor udvikling, hvor der er høje ambitioner og stigende opgaveportefølje. Vandplanlægningsområdet er derfor vokset de senere år og tæller i dag over 40 medarbejdere fordelt på tre sektioner.

Rent og sundt drikkevand til alle vores vandkunder, nu og i fremtiden
Sektionen Grundvand & Forureningskilder er central i den planlægning og udvikling, der sikrer, at HOFOR har adgang til tilstrækkelige vandressourcer således at vi hver dag kan levere rent og sundt drikkevand til alle vores vandkunder. Sektionen indgår således i følgende opgaver:

  • Indvindingstilladelser – implementering og afrapportering
  • Udpegning af potentielle nye indvindingsområder og opnåelse af tilladelser
  • Grundvandsbeskyttelse
  • Overblik over og håndtering af pesticider og andre miljøfremmede stoffer
  • HOFORs materialeudvalg, som løbende sikrer, at vi kun bruger materialer i hele vores forsyningskæde, som understøtter levering af rent og sundt drikkevand

Du bliver en del af ledergruppen i Vand Plan sammen med områdechefen og dine to sektionslederkolleger for henholdsvis ”Produktion & Forsyningssikkerhed” og ”Distribution & Levering”. Trods opdeling i tre sektioner lægger vi meget stor vægt på tæt samarbejde i hverdagen både på ledelses- og medarbejderniveau, så vi i fællesskab prioriterer og løser opgaverne.

De primære arbejdsopgaver som sektionsleder er:

  • Skabe rammerne for et godt arbejdsklima og trivsel i sektionen gennem en åben og ærlig kommunikationskultur
  • Udvikle medarbejdere fagligt og personligt gennem sparring, feedback og coaching
  • At motivere og støtte medarbejderne til at lykkes med det de er specialister i
  • Optimere arbejdsprocesser og skabe rammerne for samarbejde i sektionen og på tværs i området
  • Omsætte områdets og sektionens mål til handling
  • Skabe overblik over sektionens opgaver og resultater og visualisering af disse, samt sikre opfølgning og løbende prioritering
  • Bidrage til samlet overblik og samarbejde med mange forskellige parter – myndighedskommuner og miljømyndigheder, andre forsyninger, partnere i grundvandsbeskyttelse og mange andre relationer

Fokus på ledelse og kendskab til vandforsyning
Vi søger en leder, der har vilje til at lede og udvikle både medarbejdere og opgaver samt være med til at sikre et succesfuldt fællesskab i sektionen og et godt og velfungerende samarbejde på tværs af hele Planområdet og med vores tætte samarbejdspartnere i blandt andet Vand Drift og Byggeri & Anlæg. Din faglige baggrund er ikke væsentlig, men vi håber du har kendskab til og erfaring med vandforsyning. Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring, men det er vigtigt, at du gennem nærværende ledelse formår både at sikre trivsel, arbejdsglæde og kompetenceudvikling, og samtidig deltage i styringen og ledelsen af faglige opgaver.

Som person er du nysgerrig på mennesker, empatisk og lyttende. Samtidig er du god til at sætte retning og har en høj troværdighed, hvor ord og handling følges ad.

Du vil også få et tæt samarbejde på tværs af HOFOR ikke mindst med driftsafdelingen. Vi forventer derfor, at du er god til at samarbejde og skabe gode relationer

Sektionen ser frem til at byde dig velkommen
Sektionen består på nuværende tidspunkt af 12 medarbejdere – typisk med en længerevarende uddannelse som ingeniør, geolog eller tilsvarende. Fagligheden er i højsæde og vi er godt rustet til at løse de mange faglige opgaver, som vandforsyningen står overfor i disse år. Arbejdsopgaver løses fra kontoret, hjemmefra eller ved tilsyn/besøg på et af vores vandværker eller kildepladser.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 14. august. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anne Scherfig på tlf.: 2795 4622.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.

Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.




I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer – med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet.

Ansøgningsfrist
14-08-2023
Kategori
Personale- og forretningsledelse
Arbejdssted
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
Hjemmeside
hofor.dk/

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال